SERVERSAFE ANVENDES TIL TYVERI- OG HÆRVÆRKSSIKRING AF SERVERE OG ANDET IT-UDSTYR. DE LEVERES MED TERMOSTATSTYREDE VENTILATORER OG I FIRE FORSKELLIGE STØRRELSER SAMT MED MANGE INDRETNINGSMULIGHEDER.
VENTILATION
ServerSafe er forsynet med sikrede ventilationshuller i begge sider af skabet, og med termostatstyrede ventilatorer. Ventilatorerne sikrer en maksimal temperatur på 26-28 grader C i skabene, hvis rumtemperaturen er 20-22 grader C (maksimal belastning 1500 W).
Indvendigt er skabene monteret med el-stikdåse med danske edb-stik (skråben), hvortil servere, monitorer etc. kan tilsluttes. Som standard er der kabeludtag nederst på bagsiden af skabet.
SKAFOR GODKENDT
ServerSafe er indbrudstestet og godkendt i Skafor Blå klasse, hovedgruppe 2. Skafor klassifikationen medfører krav fra forsikringsselskaberne om at skabe der vejer under 250 kg. – skal fastboltes. Derfor er skabene forberedt for fastboltning i både bund og ryg (bund er mest optimalt af hensyn til kabeludtaget i bagsiden).
For at opnå denne klassificering skal skabene monteres af en Skafor godkendt montør, der efter montering udfærdiger installationserklæring på arbejdet. HOWENI's sikringsteknikere er naturligvis godkendt til dette.
AFLÅSNING OG DESIGN
Skabene leveres som standard med en omstilbar nøglelås med 2 nøgler, men kan også leveres med elektronisk kodelås og eventuelt adgangskontrol. Se evt. vores hjemmeside under Pengeskabslåse. Skabene leveres i farven hvid. De kan leveres i alle RAL/NCS farver mod merpris.
Som standard leveres skabene tomme. Tilbehør som 19” rack, perforerede hylder, udtrækshylder, aflåste rum og meget andet leveres efter nærmere aftale. Vi fremstiller også ServerSafe efter specifikke mål og de kan leveres med røgdetektor samt temperatur- og fugtighedsalarm.