ISO 9001 CERTIFICERING
De fleste af vores produkter fremstilles på ISO 9001 certificerede fabrikker i og udenfor Europa. Udover kvalitetssikring hos vores underleverandører var vi de første i branchen, der blev DS/EN ISO 9001:2008 certificeret inden for "Projektering, installation, service samt vedligeholdelse af mekanisk sikring". Certificeringen giver vores kunder tryghed for, at vores mekaniske sikringsprodukter og tekniske service overholder alle gældende regler bl.a. EN, F&P og Skafor.
MÅLSÆTNING
Vi ønsker stor kundetilfredshed – mindst 95%. Vores kvalitetsmålsætning er at gennemføre kundetilfredshedsmålinger på 5% af årets nye kunder (brugere, der får leveret et produkt) samt mindst 12 årlige stikprøvekontroller blandt kunder med monterede/installerede sikringsprodukter.
AMBITION OM NUL FEJL
Alle vores medarbejdere er ansvarlige for kvaliteten af deres eget arbejde og for at bidrage til virksomhedens samlede kvalitetssikring. Ambitionen er nul fejl ved intern og ekstern kontrol. Vores mål er at forebygge fejl ved at identificere, rette og forbedre disse og eventuelle afvigelser løbende.
UNIKKE PRODUKTCERTIFIKATER
De fleste af vores produkter leveres med vores unikke produktcertifikater med serienummer og klassifikation. Produkter, der skal serviceres, monteres også med servicecertifikater (løbende service fremgår heraf). Produkt- og servicecertifikater er et udsnit af vores unikke kvalitetssikring, som langt overgår branchens kutyme og standard krav.
ANITA GRØNNING NEUMANN | ADMINISTRATIONSCHEF, HOWENI A/S
Vi lægger stor vægt på kvalitet, miljø og faglighed. Vi vil gøre en forskel og være med til at flytte grænserne for, hvad vores kunder kan forvente af deres professionelle leverandør i sikringsbranchen.