PÅ ET PENGE- OG BRANDSKAB ER DET LÅSEN MAN BRUGER HVER GANG SKABET ÅBNES. NÅR MAN SKAL VÆLGE LÅS, SKAL MAN DERFOR EKSEMPELVIS VURDERE, OM MAN VIL HAVE ET FYSISK ANSVAR OVERDRAGET (NØGLER DER UDLEVERES), ELLER OM MAN FORETRÆKKER EKSEMPELVIS ADGANGSKONTROL, TIDSSTYRING OG TIDSFORSINKELSE SOM MAN OPNÅR MED DE ELEKTRONISKE KODELÅSE.
Vi har valgt at bruge Sargent & Greenleaf (S&G) som leverandør og er grossist i Danmark. Alle S&G produkter kan udskiftes med hinanden uden de store problemer, idet de har samme monteringshuller og fysiske mål. Vor serviceafdeling supporterer og servicerer også alle andre fabrikater låse.
ELEKTRONISKE KODELÅSE
De elektroniske kodelåse er nemmere at betjene i det daglige og har desuden flere muligheder som tidsforsinkelse, tidsstyring, flere koder, adgangskontrol etc. samt muligheder for opkobling til adgangskontrol- og alarmsystemer.
Den nyeste udvikling er elektroniske kodelåse der kobles på virksomhedens netværk så eksempelvis omstilling kan fjernstyres.
MEKANISKE KODELÅSE
De mekaniske kodelåse åbnes med 3 eller 4 koder ved at dreje skiftevis til venstre og højre på kodehjulet. Omstilling sker rimeligt nemt ved brug af en omstillingsnøgle. De mekaniske kodelåse er ekstremt driftsstabile, men i dag anvendes stort set kun elektroniske kodelåse som er nemmere at bruge.
NØGLELÅSE
Nøglelåse er mere traditionelle låse. Vi anbefaler omstilbare nøglelåse så man nemt og hurtigt kan omstille låsen til et nyt sæt nøgler hvis man har mistet en nøgle.
MANUALER
Vi har danske manualer på alle vore produkter som kan rekvireres uden beregning.