HOWENI A/S har skiftet navn til Howeni Eurosafe Denmark A/S.
Se vores nye hjemmeside på www.HoweniEurosafe.dk
HØJSIKRING GLASS SAFE FLEX
GLASS SAFE FLEX ER EN VIDEREUDVIKLING AF GLASSSAFE ORIGINAL HØJ-
SIKRINGSMONTRE. EN SKAFOR KLASSIFICERET MONTRE FREMSTILLET EFTER MÅL - SAMME SIKKERHED SOM GLASSSAFE ORIGINAL MEN I NYT DESIGN. SPECIALDESIGNET TIL MUSEER, SAMLINGER OG GULDSMEDE.
SIKRE SOM PENGESKABE Montrerne leveres i to sikringsklasser – Skafor Grøn (Glass Safe Flex G) og Blå (Glass Safe Flex B) i hovedgruppe 2. Begge montrer er dermed i samme hovedgruppe som egentlige pengeskabe.
For at forebygge røverier kan Glass Safe Flex leveres med elektroniske kodelåse med overfaldskode og tidsforsinkelse i stil med de systemer, de fleste pengeinstitutter anvender.
Glass Safe Flex højsikringsmontrer er verdens sikreste standardproducerede montrer. Vores "dårligste" sikringsglas i Skafor Grøn hovedgruppe 2 er fx minimum tre gange mere indbrudssikkert end Skafor Rød hovedgruppe 1 sikringsglas.
PROFESSIONELT DESIGN
Glass Safe Flex fremstilles efter mål og individuelle ønsker – oftest i samarbejde med arkitekter, forsikringsselskaber, samlere og museumsfolk. For at opretholde Skafor klassifikationen skal enkelte designmæssige begrænsninger dog overholdes.
Som udgangspunkt fremstiller vi montrerne i alle farver (rammer og aluminiumslister kan leveres i flere eloxeringer eller lakeret) og størrelser. Montrerne kan dog også beklædes med træ, kulfiber mv. Vi har stor erfaring med specielle lyseffekter som fiberlys og diodelys samt med indretninger og displaysystemer.
Vi kan desuden forberede Glass Safe Flex for Silicagelbakker (regulering af luftfugtighed), ventilation, alarmer osv.